lørdag den 27. maj 2017

Quilt syet af rester

Rester, rester, rester. Hvor kommer de dog fra - det kan virke overvældende nogen gange. Sådan har du det måske også. Så har jeg en quilt til dig, hvor du virkelig kan få brugt resterne.

De morgenfriske var på besøg onsdag morgen og her viste Kirsten endnu en af sine meget smukke håndsyede quilts frem. Denne er syet over pap og består af ottekanter og trekanter. Kirsten er fantastisk god til at sortere farve og elsker, når der er knald på farverne. Men det bestemmer du jo selv, når du skal bruge dine rester.

Den kan sys i hånden som Kirsten har gjort, Der skal du bruge pap i ottekanter og trekanter til fire af hjørnerne, så det bliver et kvadrat.

Eller du kan sy den på maskine. Så skærer du kvadrater fx 10" og syer fire kvadrater på diagonalt på fire hjørner og vender ud til trekant.

Du kan se video fra Missouri Star Quilt Company, hvor det bliver vist. 


Kirstens fine quilt er skilt ad og du kan samle det igen, hvis du har lyst. 

Rigtig god weekend

Glade hilsner
Laila


1 kommentar:

  1. Hej Laila! Tak for puslespillet! Dejlig Quilt, det ligner overhovedet ikke noget, der er lavet af rester, og det er flot syet og quiltet. Ros til Kirsten, som også er så vældig god til farver! God søndag til alle, k.h. Inger

    SvarSlet

Det er altid fantastisk dejligt at læse kommentarer. Skriv endelig en til mig. Du er meget velkommen til at skrive din blog- eller hjemmesideadresse på.

Du behøver ikke være medlem på Blogger, men kan kommentere som gæst. Skriv dit navn i kommentaren i stedet. Der er et faneblad med vejledning til det øverst på bloggen.