søndag den 7. maj 2017

Hvilken slags tråd skal du bruge?



Kære patchwork-ven

Er du forvirret over alle de forskellige slags tråd? Ro på, jeg skal gøre mit bedste for at berolige dig. Det er det, du har en patchworkbutik til. ❤❤

Gütermann Cotton 12 - boumuldstråd, anvendes til quiltning, både i hånden og maskine. Tykkere end Cotton 30. BaliQuilt har 65 farver og der kommer flere. Så spørg efter den, du ikke ser.

Gütermann Cotton 30 - boumuldstråd, anvendes til quiltning, primært på maskine. BaliQuilt har 69 farver og der kommer flere. Så spørg efter den, du ikke ser. 

King Tut - bomuldstråd, anvendes til quiltning på maskine. Fås i ensfarvet og meleret, jeg har alle farverne.

Bottom Line - polyestertråd, anvendes til sammensyning, quiltning, applikation og syning over pap. Super stærk og mega tynd tråd, så du får den fineste søm. Fås med 1300 meter eller 100 meter i alle farver. 


Er du beroliget nu? Lidt, håber jeg. Du kan også få andre slags tråd. Usynlig, broderitråd og flere endnu. Men nu har du styr på de vigtigste.

Hav en skøn søndag og få nu syet lidt. ❤

Glade hilsner
Laila
BaliQuilt

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Det er altid fantastisk dejligt at læse kommentarer. Skriv endelig en til mig. Du er meget velkommen til at skrive din blog- eller hjemmesideadresse på.

Du behøver ikke være medlem på Blogger, men kan kommentere som gæst. Skriv dit navn i kommentaren i stedet. Der er et faneblad med vejledning til det øverst på bloggen.