lørdag den 12. november 2016

Passacaglia

Kære patchwork-ven
Der gik lige en uge og hvor blev den dog af? Det er sgisme underligt med tid. Den går bare stærkere og stærkere. Men bare den går med noget fornøjeligt og skønt, så er det dejligt. Og jeg har fornøjet mig og ladet mig inspirere til nye projekter og tiltag. Hvordan er din uge gået?

Første P
Det må da være Puslespil på en lørdag, er du ikke enig her? Puslespillet denne uge er en af de mange smukke quilts, jeg så i Houston til Market forrige weekend. En Passacaglia Quilt og dem var der rigtig mange af. Denne er i blå farver og det har jeg ikke tidligere set. Og så holder jeg rigtig meget af de blå farver, så den skal du også se. Rul ned og se billedet - klik på det, hvis du vil samle puslespillet.

Andet P
Passacaglia er navnet på en quilt, som er designet af Wilyne Hammerstein og kan findes i bogen "Millefiori Quilts". Er du vild med at sy over pap, så er det et super godt julegaveønske. Du kan se Millefiori Quilts her.  Er du en af dem, som bare synes, det er sjovere at sy end tegne og klippe papperne ud - så skal du vide, at jeg har en eneste stor pakke med papper tilbage til Passacaglia. Og jeg får ikke flere hjem. Du finder papperne her. 

Tredie P
Jamen, det må da være Prag. Jeg talte lige forleden med en patchworker-ven, som tidligere har været med til Prag. Hun sagde, "Ja jeg har fået flere rykkere fra dig om tilmelding". Og sådan har jeg ikke tænkt, men hun var fristet. Det selvom hun tidligere har været med. Ja, faktisk sidste år. Og det var hun på grund af den billigere pris, meget mere udflugt og flere måltider med i prisen. Og ja, fordi det simpelthen var sådan en god hyggelig tur sidste år. Der er mere end en håndfuld fra sidste år, som tager afsted igen i år. Det er bare skønt. Vil du vide mere om turen til Prag, så klik her eller kontakt mig. Jeg vil elske at svare på alle de spørgsmål, du måtte have.

Kan du have en fortryllende god weekend ❣

Glade hilsner
Laila
BaliQuilt



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Det er altid fantastisk dejligt at læse kommentarer. Skriv endelig en til mig. Du er meget velkommen til at skrive din blog- eller hjemmesideadresse på.

Du behøver ikke være medlem på Blogger, men kan kommentere som gæst. Skriv dit navn i kommentaren i stedet. Der er et faneblad med vejledning til det øverst på bloggen.