lørdag den 5. november 2016

Nyd denne flotte buket

Quilt Market Houston 2016 - jeg har deltaget for første gang. Det har været en drøm at få den mulighed og nu har jeg oplevet det. Og jeg skal afsted igen.

Når du hører om, læser om eller ser billeder fra Houston, så er det måske Houston Quilt Festival i stedet.

Først afholdes Market, som er for butikker og indkøbere. Her er mange af standene de samme, mens andre pakker ned og overlader pladsen til en ny. Market afholdes fra fredag til mandag. Derefter er der pause. Her foregår en masse andre ting, som fx indskrivning på kurser under festivallen.

På Market er der udover standene også adgang til udstillingerne. Hvor der er god plads under Market.

Quilt Festival Houston åbner så torsdag og slutter søndag. En begivenhed der som regel huser omkring 60.000 besøgende. I modsætning til Market, hvor der kommer ca 10.000 mennesker.

I år blev jeg kun til Market, men måske jeg forlænger opholdet lidt næste gang og snupper en bid af Quilt Festival også.

Du får her en flot quilt fra udstillingen, den hedder " Following the Sun" og er syet af Marilynn Wall fra South Carolina. Hun har selv tegnet mønstret ud fra et billede, hun har taget af sin nabos have.



Har du lyst til at tage med ud i verden på en tur, så kig forbi min webshop. Er der steder, som du ikke finder der, så send mig endelig en mail på denne adresse: laila snabel a baliquilt.dk Det kunne jo være, at du have et super fedt sted, som andre ville have glæde af at se også ;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Det er altid fantastisk dejligt at læse kommentarer. Skriv endelig en til mig. Du er meget velkommen til at skrive din blog- eller hjemmesideadresse på.

Du behøver ikke være medlem på Blogger, men kan kommentere som gæst. Skriv dit navn i kommentaren i stedet. Der er et faneblad med vejledning til det øverst på bloggen.