tirsdag den 1. juli 2014

Orange er månedens farve i JULI

Leg med farver - find frem og vind!

Leg med Farver er klar til en ny omgang. Med 65,28 % af stemmerne vandt orange over offwhite. Så nu er tid til at finde alt frem med orange. Husk, de må ikke tidligere have været med. Så kig lige album med farven grøn igennem, så du er sikker, ik.

En vinder har jeg fundet blandt jeres skønne patchwork og siger STORT tillykke til:

Anni Christensen, som har vundet en fatquarterpakke. Du kontakter mig senest den 15. juli og jeg kvitterer med en lækker samling fatquarters.

Hensigten med denne leg er at inspirere til nye ideer, lege med farverne OG have chancen for at vinde en lækker fatquarterpakke.

Alle billeder samles i album på BaliQuilt Facebook med skaberens navn på billedet. (Du behøver IKKE være på facebook for at deltage) De anvendes ikke til andet formål end inspiration og glæde for andre quiltere.

Reglerne for deltagelse er enkle:

1. Du skal selv have syet det
2. Det skal være færdigt
3. Månedens farve skal tydeligt indgå
4. Det må ikke tidligere have deltaget i Leg med farver
5. Du kan deltage en gang hver måned.
6. Vinderen afsløres her på fb og på min blog,
7. Vinderen skal selv kontakte mig senest den 15 i måneden efter deltagelse.
8. Billedet skal være i albummet for at deltage, kig gerne selv efter, om jeg har husket dit billede ;)


Se de indsendte bidrag her.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Det er altid fantastisk dejligt at læse kommentarer. Skriv endelig en til mig. Du er meget velkommen til at skrive din blog- eller hjemmesideadresse på.

Du behøver ikke være medlem på Blogger, men kan kommentere som gæst. Skriv dit navn i kommentaren i stedet. Der er et faneblad med vejledning til det øverst på bloggen.