fredag den 1. marts 2013

Leg med farver - GRØN - marts 2013

Stort tillykke til Pia Ejby Svendsen, som blev månedens vinder. Send mig en mail med din adresse, så sender jeg tolv flotte fatquarter i batik til dig.

Afstemningen om marts måneds farve er overstået, tak til jer som har været aktive der. Med 52,2 % af stemmerne blev det GRØN, som vandt.

Find og vis frem, så er du med i månedens leg med farver. Du skal selv have syet det, du sender billede af. Månedens farve skal tydeligt indgå og arbejdet skal være syet færdigt. Du kan deltage en gang hver måned.

Billederne kan lægges direkte op, hvis du er på facebook. Klik her for at se dem der. 

Er du ikke på facebook, så sender du billedet til mig på mail. Adressen er laila-snabela-baliquilt.dk

Du er også velkommen til at sende billeder på papir med posten, så scanner jeg dem.

Uanset hvordan billederne leveres, vil du kunne se dem i det lille diasshow herunder. Det opdateres løbende. Hold øje med, om dit billede er kommet på inden fristens udløb, så er du sikker på at være med i lodtrækningen. Jeg samler lidt sammen og lægger en "bunke" på af gangen.

Jeg har lagt et billede i som appetitvækker, har ikke selv syet det, men har taget billedet på International Quiltfestival i Irland 1012.



Husk, du kan stadig nå at deltage i ugens quiltersjov! KLIK her.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Det er altid fantastisk dejligt at læse kommentarer. Skriv endelig en til mig. Du er meget velkommen til at skrive din blog- eller hjemmesideadresse på.

Du behøver ikke være medlem på Blogger, men kan kommentere som gæst. Skriv dit navn i kommentaren i stedet. Der er et faneblad med vejledning til det øverst på bloggen.